Danskere udvalgt til Telenors digitale idéværksted  
     
  Telenor - 13. oktober 2016  
     
   
     
 

Den 28-årige telekommunikationsingeniør Alexander Gregaard Brandi og den 25-årige teknoantropolog Hanne Borris Mathiesen er netop blevet udvalgt til at repræsentere Danmark ved Telenor Youth Forum 2016.

 
     
 

Tusindvis af unge iværksættere og teknologiinteresserede har på tværs af landegrænser ansøgt om at blive en del af Telenor Groups ungdomsforum, Telenor Youth Forum (TYF). Navnene på de 26 unge iværksættere, der i år er sluppet gennem nåleøjet til TYF16 er netop blevet offentliggjort fra Telenor Group. Blandt disse deltagere er de to danskere:

  • Alexander Gregaard Brandi, 28 år fra København Ø. Bachelor i Netværks teknologi og IT, og er ved at færdiggøre sin kandidat i Telekommunikation på DTU.
  • Hanne Borris Mathiesen, 25 år fra Aalborg. Har en bachelor i Teknoantropologi, og er ved at færddiggøre sin kandidat i Environmental management and Sustainability på Aalborg Universitet.

De to deltagere er udvalgt på baggrund af deres faglige profiler, deres samfundsmæssige engagement og sidst men ikke mindst deres interesse for at skabe nye måder at anvende mobilteknologi til godtgørende formål.

 

TYF16

For fjerde år i træk inviterer Telenor Group i samarbejde med Nobels Fredscenter 26 unge mennesker i alderen 20-28 år til deres ungdomsforum TYF16. Hensigten med TYF er, at få unge talenter til at finde nye måder at angribe samfundsmæssige udfordringer på ved hjælp af nyeste mobilteknologi. Der sendes to repræsentanter fra hvert af de lande, hvor Telenor Group har markedsandele, heriblandt Danmark.

 

”Med Telenor Youth Forum får unge talentfulde mennesker en unik mulighed for at være med til, at udnytte den viden og teknologi vi har i dag til at skabe nye spændende digitale løsninger, ” siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor.

 

TYF løber i et år ad gangen og kickstartes i Oslo den 8.-11. december i forbindelse med festlighederne omkring overrækkelsen af Nobels Fredspris. Derefter arbejder deltagerne virtuelt med deres digitale løsninger frem mod maj 2017, hvor alle deltagerne mødes igen Bangkok for at præsentere deres løsninger.

 

Digital udstilling

Deltagernes arbejde bliver efterfølgende udstillet på en digital udstilling i samarbejde med Nobels Fredspriscenter.

 

Alle de udvalgte deltagere kan ses her

 
     
   
     
 
Kontaktinformation

Alice Klitholm Duch

Kommunikationskonsulent

Tlf. 60 50 70 93

info@telenor.dk

Vedhæftede filer
TYF participants banner_1400x600.jpg
TYF_DK_kandidater.PNG
Alexander.jpg
billede_hanne.jpg
Telenor