Pressemeddelelse fra Kommunikation - Lyngby-Taarbæk Kommune sendt kl. 10:45 torsdag d. 4. juni 2015

Vedhæftede filer:


Lyngby-Taarbæk Kommune indgår salgsaftale med Novozymes om stor grund

Novozymes investerer i grønt innovations-campus på Dyrehavegårds Jorder.



Novozymes nye innovations-campus er tegnet, så det respekterer områdets unikke kvaliteter. Der vil blive tale om et tæt og lavt byggeri, som passer ind i det grønne område. Det nye campus vil blive åbent for offentligheden, hvor bl.a. en eksisterende skov gøres til en del af en park med naturstier.

 

”Novozymes’ projekt er ambitiøst og passer perfekt ind i vores udvikling som videns- og universitetsby. Det nye innovations-campus vil styrke både uddannelse, forskning og erhvervsliv i kommunen, ligesom der vil blive skabt op til 2000 nye arbejdspladser. Og så deler Novozymes også vores ambition om at bevare og udvikle området som en grøn rekreativ oase” siger borgmester Sofia Osmani. Og fortsætter ”med park, natursti og biologisk læringscenter, som er åbent for skoler, naboer og andre interesserede, vil projektet også komme borgerne til gode. Jeg glæder mig til at byde Novozymes velkommen”.

 

Novozymes innovation campus vil indeholde et biologisk læringscenter, hvor studerende, besøgende, børn og øvrige beboere inviteres til at opdage naturen, undervisningslaboratorier, et teater med cafe og grønne arealer.

 

”Novozymes’ projekt er i verdensklasse og sætter for alvor fart på Lyngbys fremtid som en stærk by og global magnet for internationale vidensvirksomheder. Nærheden til DTU og byens forskningsmiljøer kommer til at skabe værdi og nye muligheder både for Novozymes og erhvervslivet i Lyngby. Og så får byen også et projekt, som er enestående i forhold til området og borgerne” siger formand for byplanudvalget Simon Pihl Sørensen.

 

”Det her er en investering i fremtiden, hvor den nye campus vil blive en hjørnesten i vores globale forskning. I Novozymes er vi drevet af innovation, og centret skal være med til at styrke vores vækst gennem banebrydende bioteknologi,” siger Per Falholt, koncerndirektør med ansvar for forskning i Novozymes. Og fortsætter ”med placeringen kun syv kilometer fra vores hovedkvarter i Bagsværd og tæt på DTU er det vores ambition at skabe en global magnet inden for bioteknologisk forskning. Vores nye campus bliver på den måde et vigtigt led i at udvikle vores forskning, samtidig med at det vil danne en fantastisk ramme for vores medarbejdere”.

 

"Det er fantastisk at Novozymes har valgt at blive en del af Lyngby-Taarbæks erhvervsliv. Det er virkeligt flot, at vi har formået at tiltrække en så attraktiv virksomhed. Udover at tilføre 2000 arbejdspladser, styrker de vores erhvervsklima yderligere, til gavn for både beskæftigelsen og erhvervslivet som hele” siger Anne Jeremiassen formand for erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

 

 

Fakta: Værd at vide om Novozymes’ nye innovations-campus i Lyngby

Byggeriet har i første fase en planlagt størrelse på 30.000 kvadratmeter med plads til 800 medarbejdere inden for forskning og udvikling samt andre forretningsområder. Denne første fase forventes at vil kunne omfatte Novozymes’ behov for plads frem til ca. 2023.Grundens størrelse: 140.000 kvadratmeter. Grunden giver mulighed for senere at udvide, så der i en mulige senere faser vil være plads til yderligere 2000 - 2500 medarbejdere inden for forskning og andre forretningsområder. Bygningerne vil blive opført som en lav bebyggelse, der er tegnet specielt til at passe ind i området. Projektet sikrer skov på området, og der etableres en park med en natursti, ligesom hele området og omkring den ny innovations-campus vil blive åbent for offentligheden.

 

Læringscenteret for biologi vil blive drevet af Novozymes og være åbent for skoleelever, studerende og besøgende, der bliver inviteret ind for at lære om naturen. Centret opføres i sammenhæng med campus og bygningen integreres i naturen.

Vedlagt billeder:

 

1 Park:

Novozymes Innovation Campus – Campus Park

 

2_Kloeversti:

Novozymes Innovation Campus – “kløversti”, indeholdende uddannelses og rekreative aktiviter

 

3_Birdseye:

Novozymes Innovation Campus – fase 1, incl. vision for Biologisk læringscenter



Kontaktinformation:

Borgmester

Sofia Osmani (C) Borgmester@ltk.dk; 4597 3150

 

Formand for byplanudvalget

Simon Pihl Sørensen (A) sps@ltk.dk; 4018 7274

 

Formand for erhvervs- og beskæftigelsesudvalget

Anne Jeremiassen (I) annej@ltk.dk; 6127 4765

 

Søren P. Rasmussen (V) spr@ltk.dk; 30914490

 

Morten Normann Jørgensen (F) mnjo@ltk.dk; 5134 0676

 

Henrik Brade Johansen (B) hrj@ltk.dk; 4078 1025

 

Curt Købsted (O) ceko@ltk.dk; 2175 0096

 

Henrik Bang (Ø) henba@ltk.dk; 2311 4739